Nærsynet?

Hvis man ikke tydeligt kan se andre menneskers ansigtstræk når de går på den anden side af gaden, må sidde forrest i biografen eller hvis man må knibe øjnene sammen eller rykke tættere på fjernsynet hjemme i stuen for at se underteksterne så lider man højst sandsynligt af nærsynethed. Nærsynethed er også kendt ved dets græske navn myopi. Man kan ikke konkret bestemme hvor stor en del af verdens befolkning, der er nærsynede, da det varierer alt efter hvilken verdensdel man kommer fra. Mennesker med afrikansk afstamning er dem, der slipper billigst når det kommer til antallet af dokumenterede tilfælde af nærsynethed, kun ca. 10 % af mennesker med afrikansk afstamning er nærsynede, hvorimod mennesker af asiatisk afstamning har helt op imod 90 % dokumenterede tilfælde af nærsynethed.

I Europa ligger vi neutralt, her er ca. 30-40 % af befolkningen nærsynede. Forskerne har haft besvær med at dokumentere hvorfor nogle mennesker er nærsynede, man mener, at det i nogen grad er arveligt, da børn af nærsynede i mange tilfælde også bliver nærsynede, dog er der ikke nok dokumentation til at slå hypotesen helt fast. Der findes også en hypotese om, at arbejde, der kræver nærsyn kan medføre nærsynethed på længere sigt, men igen er der ikke nok dokumentation for at det holder stik, da mange, der dagligt arbejder med f.eks. computere ikke bliver nærsynede. Lider man af nærsynethed kan man også opleve andre gener, som følge af nærsynetheden, man kan f.eks. få hovedpine eller anstrengt ansigtsmuskulatur, da musklerne vil blive brugt til at knibe øjnene sammen.

Brydningsfejl i øjet er grunden til nærsynethed.

Bag pupillen i øjet er en elastisk linse, der bryder det lys, der rammer øjet og som derefter sendes bagud i øjet indtil det rammer nethinden. Hvis man har normalt syn vil lyset brydes direkte på nethinden, men er man derimod nærsynet vil lyset brydes i øjet før det rammer nethinden, det er denne brydningsfejl, der gør at det man ser, bliver uskarpt. Alle øjne er ikke formet ens, nogle er perfekt runde, mens andre har en lidt længere form, det er typisk denne ekstra længde i selve øjet, der gør at lyset ikke bliver brudt direkte på nethinden og altså forårsager nærsynethed. Problemet med nærsynethed kan også være at linsen bryder lyset for meget, dette medfører at lyset ikke mødes igen på nethinden, men lidt foran.

Man har endnu ikke fundet løsningen på at forebygge nærsynethed, da man ikke med sikkerhed kan sige hvem og hvornår den rammer. Men når først man får konstateret nærsynethed er der forskellige måder, hvorpå man igen kan få et normalt syn. Briller er det første skridt, en spredelinse i brilleglasset sørger for at lyset bliver brudt en smule inden det rammer øjets egen linse, på denne måde kan man rykke strålerne så langt tilbage i øjet at de rammer nethinden. Man kan også få kontaktlinser, der har de samme egenskaber som briller, men med kontaktlinser skal man dog være opmærksom på, at det er fremmedlegemer, der kan forårsage infektioner hvis ikke hygiejnen er i top. Styrken på ens brilleglas eller kontaktlinser kaldes Dioptri (D) og betegnes altid som et minus-tal, den udregnes ved først og fremmest at finde frem til ens synsafstand, altså hvor langt væk fra øjet en genstand kan komme før den bliver uskarp, derefter er D = 1 divideret med synsafstanden. Hvis en genstand bliver uskarp 40 cm fra øjet ser ligningen sådan ud, D = 1 divideret 0,40 = -2,5. Der findes også en kirurgisk måde, der ’kurerer’ en for nærsynethed, operationen foregår under lokalbedøvelse, der gives i form af øjendråber, en computerstyret laser ændrer derved formen på ens hornhinde, der i sidste ende vil være med til at øjets brydning ændres. Der kan dog være en del ubehag efter operationen og det bør derfor overvejes nøje om dette er vejen for den enkelte patient.

Nærsynethed kan forværre livskvaliteten.

Vi mennesker er meget afhængige af vores syn fordi det giver os en vis tryghed, at vi kan se hvad der sker omkring os, eller de mennesker vi kommunikerer med. Helt fra barnsben kan nærsynethed påvirke vores livskvalitet, man ser det hos børn, der i den første periode af deres liv, hvor de skaber et bånd til deres forældre, kun har en synsvidde på 30 cm. Hvis barnet ikke kan se sine forældre og andre, der f.eks. holder det eller snakker til det, bliver det utrygt. På skolebænken bliver man hurtigt ukoncentreret som nærsynet hvis man sidder for langt væk fra tavlen, man mister simpelthen en del af koncentrationen fordi man ikke er i stand til at følge med i, hvad der bliver gennemgået. I det offentlige rum kan det være meget farligt ikke at have styr på sin nærsynethed, det kan være med i skylden til trafikuheld, både hvis man er gående, cyklist eller bilist.