Kommatering

Sponsoreret indhold

Der er mange forskellige regler for kommasætning – der findes endda to forskellige former for kommatering. I det følgende, vil der blive taget udgangspunkt i det, man kalder for startkomma. Kommatering kan hurtigt virke som en stor mundfuld, men hvis man tager sig tid til at lære reglerne, er de slet ikke så uoverskuelige, som man har gået og troet. En type komma, som mange har stor succes med, er opremsningskomma. En type komma, der derimod volder større problemer, er kommaer før ”at” + verber i infinitiv. Meget kommatering handler om at være i stand til at identificere, hvad der er udsagnsled (verballed) og grundled (subjekt) i en sætning – der sættes nemlig komma mellem hvert sæt af disse (kaldet neksus).

 

Opremsningskomma

Opremsningskomma er egentlig ret ligetil, og det er også derfor, der er så mange, der har succes med det. Opremsningskomma går i alt sin enkelthed ud på, at man sætter komma imellem ord, der opremses. Det eksemplificeres i det følgende: ”Jeg bryder mig ikke om lam, oksekød, fisk, gris og kanin, da jeg er veganer.”
Det er altså såresimpelt – et enkelt komma imellem hvert opremsede ord, men intet imellem de to sidste, da de adskilles af et ”og”.

 

Komma foran ”at” – hvordan gør man?

Mange har hørt, at man skal sætte komma foran ordet ”at”. Det skal man også i mange tilfælde, men hvis ”at” efterfølges af et verbum, skal der ikke sættes komma. Reglen hedder, at man ikke sætter komma før infinitiv (infinitiv er grundformen af verber (udsagnsord) såsom at løbe, at springe, at hoppe og så videre).  Derimod sætter man komma foran ”at”, hvis ”at” efterfølges af et subjekt (navneord) – det eksemplificeres i det følgende: ”Peter var træt af, at rengøringshjælpen ikke gjorde deres arbejde ordentligt”. Her er der altså komma før ”at”, fordi ”rengøringshjælpen er et subjekt, hvorimod der i sætningen: ”Peter var træt af at rengøre toiletter” ikke er noget komma, da ordet, der efterfølger, ”at” er et verbum.